Kennel Pentagon
Welcome to our website. Here we appreciate temperament, health and breed standard. Pentagon Kennel is a family kennel. All our dogs are family dogs, not kennel dogs. Enjoy your stay.
Info


American Staffordshire Terrier Breed Standard

General Impression
The American Staffordshire Terrier should give the impression of great strength for his size, a well put-together dog, muscular, but agile and graceful, keenly alive to his surroundings. He should be stocky, not long-legged or racy in outline. His courage is proverbial.

Head
Medium length, deep through, broad skull, very pronounced cheek muscles, distinct stop; and ears are set high.

Ears - Cropped or uncropped, the latter preferred. Uncropped ears should be short and held rose or half prick. Full drop to be penalized.

Eyes - Dark and round, low down in skull and set far apart. No pink eyelids.

Muzzle - Medium length, rounded on upper side to fall away abruptly below eyes. Jaws well defined. Underjaw to be strong and have biting power. Lips close and even, no looseness. Upper teeth to meet tightly outside lower teeth in front. Nose definitely black.

Neck
Heavy, slightly arched, tapering from shoulders to back of skull. No looseness of skin. Medium length.

Shoulders
Strong and muscular with blades wide and sloping.

Back
Fairly short. Slight sloping from withers to rump with gentle short slope at rump to base of tail. Loins slightly tucked.



AMERICAN STAFFORDSHIRE TERRIER AVLSRESTRIKTIONER:

Avlsforbud fra 1-7-2010 i Danmark.
Body
Well-sprung ribs, deep in rear. All ribs close together. Forelegs set rather wide apart to permit chest development. Chest deep and broad.

Tail
Short in comparison to size, low set, tapering to a fine point; not curled or held over back. Not docked.

Legs
The front legs should be straight, large or round bones, pastern upright. No resemblance of bend in front. Hindquarters well-muscled, let down at hocks, turning neither in nor out. Feet of moderate size, well-arched and compact. Gait must be springy but without roll or pace.

Coat
Short, close, stiff to the touch, and glossy.

Color
Any color, solid, parti, or patched is permissible, but all white, more than 80 per cent white, black and tan, and liver not to be encouraged.

Size
Height and weight should be in proportion. A height of about 18 to 19 inches at shoulders for the male and 17 to 18 inches for the female is to be considered preferable.

Faults
Faults to be penalized are: Dudley nose, light or pink eyes, tail too long or badly carried, undershot or overshot mouths.

Approved June 10, 1936









Bullmastiff Breed Standard

Working Group
General Appearance That of a symmetrical animal, showing great strength, endurance, and alertness; powerfully built but active. The foundation breeding was 60% Mastiff and 40% Bulldog. The breed was developed in England by gamekeepers for protection against poachers.

Size, Proportion, Substance
Size--Dogs, 25 to 27 inches at the withers, and 110 to 130 pounds weight. Bitches, 24 to 26 inches at the withers, and 100 to 120 pounds weight. Other things being equal, the more substantial dog within these limits is favored. Proportion--The length from tip of breastbone to rear of thigh exceeds the height from withers to ground only slightly, resulting in a nearly square appearance.

Head
Expression--Keen, alert, and intelligent. Eyes Dark and of medium size. Ears--V-shaped and carried close to the cheeks, set on wide and high, level with occiput and cheeks, giving a square appearance to the skull; darker in color than the body and medium in size. Skull Large, with a fair amount of wrinkle when alert; broad, with cheeks well developed. Forehead flat. Stop--Moderate. Muzzle--Broad and deep; its length, in comparison with that of the entire head, approximately as 1 is to 3. Lack of foreface with nostrils set on top of muzzle is a reversion to the Bulldog and is very undesirable. A dark muzzle is preferable. Nose--Black, with nostrils large and broad. Flews--Not too pendulous. Bite--Preferably level or slightly undershot. Canine teeth large and set wide apart.

Neck, Topline, Body
Neck--Slightly arched, of moderate length, very muscular, and almost equal in circumference to the skull. Topline--Straight and level between withers and loin. Body--Compact. Chest wide and deep, with ribs well sprung and well set down between the forelegs. Back--Short, giving the impression of a well balanced dog. Loin--Wide, muscular, and slightly arched, with fair depth of flank. Tail--Set on high, strong at the root, and tapering to the hocks. It may be straight or curved, but never carried hound fashion.



BULLMASTIFF AVLSRESTRIKTIONER:

Præmieringskrav:
Afkom kan kun stambogsføres,såfremt begge forældre før parring er præmieret med mindst "VERY GOOD" på en FCI/DKK anerkendt udstilling.

HD- og AD krav:
Afkom kan kun stambogsføres ,såfremt begge forældre før parring har en officiel HD- og AD status,som er registreret hos DKK.
D eller E status, må ikke anvendes i avl i Danmark

Tidligste alder ved HD-og AD fotografering:
18 mdr. for begge køn ved HD foto
12 mdr. for begge køn ved AD foto
Forequarters
Shoulders--muscular but not loaded, and slightly sloping. Forelegs--straight, well boned, and set well apart; elbows turned neither in nor out. Pasterns straight, feet of medium size, with round toes well arched. Pads thick and tough, nails black.

Hindquarters
Broad and muscular, with well developed second thigh denoting power, but not cumbersome. Moderate angulation at hocks. Cowhocks and splay feet are serious faults.

Coat
Short and dense, giving good weather protection.

Color
Red, fawn, or brindle. Except for a very small white spot on the chest, white marking is considered a fault.

Gait
Free, smooth, and powerful. When viewed from the side, reach and drive indicate maximum use of the dog's moderate angulation. Back remains level and firm. Coming and going, the dog moves in a straight line. Feet tend to converge under the body, without crossing over, as speed increases. There is no twisting in or out at the joints.

Temperament
Fearless and confident yet docile. The dog combines the reliability, intelligence, and willingness to please required in a dependable family companion and protector.

Approved February 8, 1992





























English Bulldog Breed Standard

GENERAL APPEARANCE : Smooth-coated, thick set, rather low in stature, broad, powerful and compact. Head fairly large in proportion to size, but no point so much in excess of others as to destroy the general symmetry, or make the dog appear deformed, or interfere with its powers of motion. Face short, muzzle broad, blunt and inclined upwards. Dogs showing respiratory distress highly undesirable. Body short, well knit, with no tendency towards obesity. Limbs stout, well muscled and in hard condition. Hindquarters high and strong but somewhat lighter in comparison with heavy foreparts. Bitches not so grand or well-developed as dogs.

BEHAVIOUR / TEMPERAMENT : Conveys impression of determination, strength and activity. Alert, bold, loyal, dependable, courageous, fierce in appearance, but possessed of affectionate nature.

HEAD : Viewed from side, head appears very high and short from back to point of nose. Forehead flat with skin upon and about head, loose and finely wrinkled, neither prominent nor overhanging face. Projections of frontal bones prominent, broad, square and high. From stop, a furrow, both broad and deep extending to middle of skull being traceable to apex. Face from front of cheek-bone to nose, short, skin wrinkled.

Distance from inner corner of eye (or from centre of stop between eyes) to extreme tip of nose not exceeding length from tip of nose to edge of underlip.

CRANIAL REGION :
Skull : Skull large in circumference. Viewed from front appears very high from corner of lower jaw to apex of skull; also very broad and square.
Stop : Deep, wide indentation between eyes.

FACIAL REGION : Viewed from front, the various properties of the face must be equally balanced on either side of an imaginary line down centre. Nose : Nose and nostrils large, broad and black, under no circumstances liver colour, red or brown; top set back towards eyes. Nostrils large wide and open, with well-defined vertical straight line between.
Muzzle : Muzzle short, broad, turned upwards and very deep from corner of eye to corner of mouth. Nose roll must not interfere with the line of layback.
Lips : Flews (chops) thick, broad, pendant and very deep, hanging completely over lower jaws at sides, not in front, joining underlip in front and quite covering teeth.
Jaws/Teeth : Jaws broad, massive and square, lower jaw projecting in front of upper and turning up. Jaws broad and square with six small front teeth between canines in an even row. Canines wide apart. Teeth large and strong not seen when mouth closed. When viewed from front under jaw directly under upper jaw and parallel.
Cheeks : Cheeks well-rounded and extended sideways beyond eyes. Eyes : Seen from front, situated low down in skull, well away from ears. Eyes and stop in same straight line, at right angles to furrow. Wide apart, but outer corners within the outline of cheeks. Round in shape, of moderate size, neither sunken nor prominent, in colour very dark- almost black- showing no white when looking directly forward. Free from obvious eye problems.

Ears : Set high-i.e. front edge of each ear (as viewed from front) joins outline of skull at top corner of such outline, so as to place them as wide apart, as high and as far from eyes as possible. Small and thin. "Rose ear" correct, i.e. folding inwards back, upper or front inner edge curving outwards and backwards, showing part of inside of burr.

NECK : Moderate in length, very thick, deep and strong. Well-arched at back, with much loose, thick and wrinkled skin about throat, forming dewlap on each side, from lower jaw to chest.

BODY :
Topline : Slight fall to back close behind shoulders (lowest part) whence spine should rise to loins (top higher than top of shoulder), curving again more suddenly to tail, forming arch (termed roach back)-a distinctive characteristic of breed.
Back : Back short, strong, broad at shoulders, comparatively narrower at loins.
Chest : Chest wide, laterally round, prominent and deep. Body well-ribbed up behind. Brisket capacious, round and very deep from top of shoulders to lowest part where it joins chest. Well let down between forelegs. Large in diameter, round behind forelegs (not flat-sided, ribs well-rounded).
Belly : Belly tucked up and not pendulous.



ENGELSK BULLDOG AVLSRESTIKTIONER:

Præmieringskrav:
Afkom kan kun stambogsføres såfremt begge forældre før parring er præmieret med mindst "VERY GOOD" på en FCI/DKK anerkendt udstilling.

HD-og AD krav:
Der er ingen krav om fotografering,men såfremt der i anden anledning er konstateret D eller E status,kan hunden ikke anvendes i avl.
TAIL : Set on low, jutting out rather straight and then turning downwards. Round, smooth and devoid of fringe or coarse hair. Moderate in length-rather short than long-thick at root, tapering quickly to a fine point. Downward carriage (not having a decided upward curve at end) and never carried above back.

LIMBS

FOREQUARTERS : Forelegs very stout and strong, well-developed, set wide apart, thick, muscular and straight, presenting rather bowed outline, but bones of legs large and straight, not bandy nor curved and short in proportion to hindlegs, but not so short as to make back appear long, or detract from dog's activity and so cripple him.
Shoulders : Shoulders broad, sloping and deep, very powerful and muscular giving appearance of being "tacked on" body.
Elbows : Elbows low and standing well away from ribs.
Pasterns : Pasterns short, straight and strong.

HINDQUARTERS : Legs large and muscular, longer in proportion than forelegs, so as to elevate loins.
Legs long and muscular from loins to hock; short, straight, strong lower part.
Stifles : Stifles round and turned slightly outwards away from body.
Hocks : Hocks thereby made to approach each other and hind feet to turn outwards. Hocks slightly bent, well let down.

FEET : Fore, straight and turning very slightly outward; of medium size and moderately round. Hind, round and compact. Toes compact and thick, well split up, making knuckles prominent and high.

GAIT / MOVEMENT : Peculiarly heavy and constrained, appearing to walk with short, quick steps on tips of toes, hind feet not lifted high, appearing to skim ground, running with one or other shoulder rather advanced. Soundness of movement of the utmost importance.

COAT

HAIR : Fine texture, short, close and smooth (hard only from shortness and closeness, not wiry).

COLOUR : Whole or smut, (i.e. whole colour with black mask or muzzle). Only whole colours (which should be brilliant and pure of their sort). viz., brindles, reds with their various shades, fawns, fallows etc., white and pied (i.e. combination of white with any of the foregoing colours). Dudley, black and black with tan highly undesirable.

WEIGHT :
Dogs : 25 kgs (55 lbs).
Bitches : 23 kgs (50 lbs).

FAULTS : Any departure from the foregoing points should be considered a fault and the seriousness with which the fault should be regarded should be in exact proportion to its degree and its effect upon the health and welfare of the dog.

Judges are required to strictly adhere to this standard and take the following faults into consideration :

FAULTS :
" Nose roll overhanging or partly covering the nose.

ELIMINATING FAULTS :
" Aggressive or overly shy.
" Dogs showing respiratory distress.
" Ingrown tail.

Any dog clearly showing physical or behavioural abnormalities shall be disqualified.

N.B. : Male animals should have two apparently normal testicles fully descended into the scrotum.



























Hofteledsdysplasi



Hvad er hofteledsdysplasi hos hunde?
Hofteledsdysplasi er en arvelig lidelse, hvor hofteleddet bliver ustabilt. Normalt passer lårbenets ledhoved nøjagtigt ind i hofteskålen i bækkenet, så der er en god tæt forbindelse. Men ved hofteledsdysplasi kan der under opvæksten udvikles ustabilitet, så hunden får smerter, når den bevæger sig. Udviklingen af hofteledsdysplasi skyldes et sammenspil af forskellige faktorer:

  • Hundens størrelse og race

  • Væksthastigheden

  • Foderets sammensætning

  • Træningsintensitet og -varighed


Der er altså både genetiske og miljømæssige faktorer, som spiller ind.

Hvad er symptomerne på hofteledsdysplasi?
Hos unge hunde:

  • Hunden kan være uvillig til at springe eller gå op ad trapper

  • "Harehop" med bagbenene under løb, dvs. bagbenene føres frem ved siden af hinanden i stedet for med det ene forrest

  • Nedsat udholdenhed ved løb

  • Pludselig opstået halthed på et eller begge bagben


Hos ældre hunde:

  • Halthed på et eller begge bagben, som opstår gradvist

  • Besvær med at rejse sig

  • Stiv gang på bagben

  • Uvillig til at gå op ad trapper

  • Muskelsvind af lårmuskulatur og bagpartsmuskulatur; hunden får et smalt udseende bagtil

  • Da vægten lægges frem på forbenene, bliver forkroppens muskulatur mere udviklet


Normalt bækken

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen hofteledsdysplasi?
Dyrlægen vil undersøge, hvordan din hund bevæger sig. Bagefter vil han undersøge, om det gør ondt, når hofteleddene bøjes og strækkes, og om der er normal bevægelighed i hofteleddene.

For at stille en nøjagtig diagnose er det nødvendigt at tage røntgenbilleder af hofterne. Hvis hunden er meget rolig, kan man godt tage røntgenbillederne, uden at den er bedøvet. Det giver dog oftest bedre billeder, og det er også rarere for hunden, hvis den er bedøvet under optagelserne. Røntgenoptagelsen sker mens hunden ligger på ryggen og får sine bagben strakt helt bagud, mens de samtidigt holdes parallelle. På billederne ser dyrlægen efter, hvor godt ledhoved og ledskål passer sammen, og hvordan formen på lårbenshovedet og ledskålen er.


Bækken med hofteledsdysplasi

Fra USA er der introduceret en ny røntgenundersøgelsesmetode kaldet Penn-Hip, hvor man undersøger, hvor meget lårbenshovederne kan bevæges ud og ind af hofteskålene. Under denne undersøgelse skal hunden altid bedøves. Det første røntgenbillede tages, mens hundens lårben holdes fra hinanden med et specielt hjælpemiddel samtidig med, at knæene presses mod hinanden. Derefter tager man et billede, hvor lårbenshovederne bliver presset ind i hofteskålene. På billederne kan man måle, hvor stor ustabilitet der er i leddene. Både den gamle og den nye metode bruges i Danmark. Den nye metode giver en større sikkerhed for, hvor slappe hofteleddene er, men i Dansk Kennel Klubs regi bruges stadig den gamle metode. Hvis din dyrlæge er certificeret til at tage billeder efter Penn-Hip metoden, kan du selv vælge, hvilken en af metoderne du vil have brugt.


Hvordan behandles hofteledsdysplasi?
Hos en ung ikke-udvokset hund med hofteledsdysplasi kan hofteleddene godt stabiliseres så meget i løbet af vækstfasen, at symptomerne forsvinder. Dette er årsagen til at man først HD-bedømmer hofterne på udvoksede hunde.

I den akutte fase med smerter vil dyrlægen behandle hunden med smertestillende medicin og bede dig holde din hund i ro. Eventuelt skal hundens diæt og træning lægges om.

En voksen hund med hofteledsdysplasi behandles som regel med smertestillende medicin. En anden medicinsk behandling består i at dyrlægen give hunden brusk-forbedrende medicin som 4 indsprøjtninger, med en uge imellem. Dette suppleres med kosttilskud. Hvis det ikke hjælper tilstrækkeligt, eller hvis man vurderer, at en operation er nødvendig, er der flere muligheder.

  • Man kan fjerne en muskel, der ligger på indersiden af låret og har fæste på hofteskålens kant. Det giver ledhovedet en lidt anden stilling i hofteskålen, så smerterne forsvinder. Af og til kommer der smerter igen på et senere tidspunkt efter denne operation.

  • Det kan blive nødvendigt at save lårbenshovedet af, hvis der er kommet svære forandringer i hofteleddet. Så får hunden dét, man kalder en hængehofte. Efter operationen er det muskulaturen omkring hofteleddet, der bærer vægten. Operationen bevirker, at benets bevægelighed mindskes en lille smule, men de fleste hunde klarer sig alligevel glimrende.

  • Hvis der er tale om meget slem hofteledsdysplasi, kan man udføre en operation, hvor bækkenet gennemsaves tre steder omkring hofteskålen. Bagefter drejes bækkendelen, så hofteskålen kommer til at ligge mere henover ledhovedet. Til sidst sættes bækkenet sammen igen med plader og skruer. Det er en meget dyr operation, der ikke benyttes så ofte.

  • Der er også mulighed for at erstatte hofteskål og ledhoved med et kunstigt led ligesom på mennesker. Metoden er god, men dyr.

  • I de seneste år er det blevet mere populært at indlægge guld i akupunkturpunkter omkring hofteleddet. Fordelen er, at man ikke skal skære i hunden. Guldstykkerne lægges ind via en kanyle, som placeres i akupunkturpunkterne. Metodens effektivitet er endnu ikke klarlagt, men undersøges stadig.


Hvad er fremtiden for din hund, hvis den har hofteledsdysplasi?
For den unge hund (yngre end 12 måneder) med smerter, der får konstateret hofteledsdysplasi, ser man af og til, at hofteleddet stabiliserer sig under den videre opvækst, så hunden bliver symptomfri. Men hunden kan i løbet af nogle år få symptomer igen, og så må man overveje behandlingsmulighederne igen.

Mange ældre hunde med hofteledsdysplasi kan hjælpes med smertestillende midler. Som nævnt i afsnittet om behandling af hofteledsdysplasi ovenfor, er der mange behandlingsmuligheder, så chancen for at få en velfungerende hund er god. Der findes dog nogle håbløse tilfælde, som ikke kan hjælpes.

Det skal pointeres at hunde, der får konstateret hofteledsdysplasi, ikke bør bruges i avlen. Der er over hele verden iværksat programmer, som skal afdække hvilke hunde, der har hofteledsdysplasi og derfor ikke må bruges til avl.

Hvorfor får hunde hofteledsdysplasi?
Hofteledsdysplasi er det, man kalder en multifaktoriel lidelse. Det vil sige, at der både er genetiske og miljømæssige faktorer, som spiller ind. Der er mange forskellige gener, der har betydning for lidelsen, så avlsprogrammer, der skal afskaffe hofteledsdysplasi, er vigtige.

I opvæksten har foderets sammensætning stor betydning for udviklingen af hofteledsdysplasi. For stor væksthastighed og ubalance i mineralsammensætningen disponerer for lidelsen. Det er især for meget kalk og forkert kalcium-fosfor forhold i foderet, der har betydning.

Overdreven motion og træning af unghunde øger risikoen for hofteledsdysplasi, og for alle hunde er overvægt i høj grad med til at forværre tilstanden.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få hofteledsdysplasi?
Det er især store hunde, der har problemer med hofteledsdysplasi. Her kan bl.a. nævnes schæfer, retriever, rottweiler, sanktbernhardshund og ruhåret hønsehund.

Anden viden om hofteledsdysplasi
I 2001 bedømte DKK ialt 3242 sæt røntgenbilleder af hunde fotograferet for HD.

Resultaterne fra de racer, hvor mere end 50 hunde er fotograferet, afslører, at:

  • 72% af Flatcoated Retriever havde A hofter

  • 65 % af Collierne havde A hofter

  • 61% af de Ruhårede Hønsehunde havde A hofter

  • 60% af Cocker Spaniels havde A hofter

  • 59% af Broholmerne havde A hofter

  • 57% af Border Collies havde A hofter

  • 57% af Labrador Retrievere havde A hofter

  • 49% af rottweilere havde A hofter

  • 37% af Berner Sennen havde A hofter

  • 37% af Schäfere havde A hofter

  • 33% af Golden Retrievere havde A hofter

  • 29% af New Foundländere havde A hofter

  • 18% af Islandske Fårehunde havde A hofter






silas
banner


member of:
dtklogo
member of:
dbklogo
member of:
bdklogo
member of:
dkklogo



OWNER: Tillie Meldgaard Andersen
Denmark
Phone 0045 6112 3693



member of:
fcilogo