 |
Welcome to our website. Here we appreciate temperament, health and breed standard. Pentagon Kennel is a family kennel. All our dogs are family dogs, not kennel dogs. Enjoy your stay.
|
Info
|
American Staffordshire Terrier Breed Standard
General Impression
The American Staffordshire Terrier should give the impression of great strength
for his size, a well put-together dog, muscular, but agile and graceful, keenly
alive to his surroundings. He should be stocky, not long-legged or racy in
outline. His courage is proverbial.
Head
Medium length, deep through, broad skull, very pronounced cheek muscles,
distinct stop; and ears are set high.
Ears - Cropped or uncropped, the latter preferred. Uncropped ears should be
short and held rose or half prick. Full drop to be penalized.
Eyes - Dark and round, low down in skull and set far apart. No pink eyelids.
Muzzle - Medium length, rounded on upper side to fall away abruptly below eyes.
Jaws well defined. Underjaw to be strong and have biting power. Lips close and
even, no looseness. Upper teeth to meet tightly outside lower teeth in front.
Nose definitely black.
Neck
Heavy, slightly arched, tapering from shoulders to back of skull. No looseness
of skin. Medium length.
Shoulders
Strong and muscular with blades wide and sloping.
Back
Fairly short. Slight sloping from withers to rump with gentle short slope at
rump to base of tail. Loins slightly tucked.
AMERICAN STAFFORDSHIRE TERRIER AVLSRESTRIKTIONER:
Avlsforbud fra 1-7-2010 i Danmark.
|
Body
Well-sprung ribs, deep in rear. All ribs close together. Forelegs set rather
wide apart to permit chest development. Chest deep and broad.
Tail
Short in comparison to size, low set, tapering to a fine point; not curled
or held over back. Not docked.
Legs
The front legs should be straight, large or round bones, pastern upright.
No resemblance of bend in front. Hindquarters well-muscled, let down at hocks,
turning neither in nor out. Feet of moderate size, well-arched and compact.
Gait must be springy but without roll or pace.
Coat
Short, close, stiff to the touch, and glossy.
Color
Any color, solid, parti, or patched is permissible, but all white, more than
80 per cent white, black and tan, and liver not to be encouraged.
Size
Height and weight should be in proportion. A height of about 18 to 19 inches
at shoulders for the male and 17 to 18 inches for the female is to be
considered preferable.
Faults
Faults to be penalized are: Dudley nose, light or pink eyes, tail too long or
badly carried, undershot or overshot mouths.
Approved June 10, 1936
|
|
Bullmastiff Breed Standard
Working Group
General Appearance That of a symmetrical animal, showing great strength,
endurance, and alertness; powerfully built but active. The foundation breeding
was 60% Mastiff and 40% Bulldog. The breed was developed in England by
gamekeepers for protection against poachers.
Size, Proportion, Substance
Size--Dogs, 25 to 27 inches at the withers, and 110 to 130 pounds weight.
Bitches, 24 to 26 inches at the withers, and 100 to 120 pounds weight. Other
things being equal, the more substantial dog within these limits is favored.
Proportion--The length from tip of breastbone to rear of thigh exceeds the
height from withers to ground only slightly, resulting in a nearly square
appearance.
Head
Expression--Keen, alert, and intelligent. Eyes Dark and of medium size.
Ears--V-shaped and carried close to the cheeks, set on wide and high, level
with occiput and cheeks, giving a square appearance to the skull; darker in
color than the body and medium in size. Skull Large, with a fair amount of
wrinkle when alert; broad, with cheeks well developed. Forehead flat.
Stop--Moderate. Muzzle--Broad and deep; its length, in comparison with that of
the entire head, approximately as 1 is to 3. Lack of foreface with nostrils set
on top of muzzle is a reversion to the Bulldog and is very undesirable. A dark
muzzle is preferable. Nose--Black, with nostrils large and broad. Flews--Not
too pendulous. Bite--Preferably level or slightly undershot. Canine teeth large
and set wide apart.
Neck, Topline, Body
Neck--Slightly arched, of moderate length, very muscular, and almost equal in
circumference to the skull. Topline--Straight and level between withers and
loin. Body--Compact. Chest wide and deep, with ribs well sprung and well set
down between the forelegs. Back--Short, giving the impression of a well
balanced dog. Loin--Wide, muscular, and slightly arched, with fair depth of
flank. Tail--Set on high, strong at the root, and tapering to the hocks. It may
be straight or curved, but never carried hound fashion.
BULLMASTIFF AVLSRESTRIKTIONER:
Præmieringskrav:
Afkom kan kun stambogsføres,såfremt begge forældre før parring er præmieret med
mindst "VERY GOOD" på en FCI/DKK anerkendt udstilling.
HD- og AD krav:
Afkom kan kun stambogsføres ,såfremt begge forældre før parring har en officiel
HD- og AD status,som er registreret hos DKK.
D eller E status, må ikke anvendes i avl i Danmark
Tidligste alder ved HD-og AD fotografering:
18 mdr. for begge køn ved HD foto
12 mdr. for begge køn ved AD foto
|
Forequarters
Shoulders--muscular but not loaded, and slightly sloping. Forelegs--straight,
well boned, and set well apart; elbows turned neither in nor out. Pasterns
straight, feet of medium size, with round toes well arched. Pads thick and
tough, nails black.
Hindquarters
Broad and muscular, with well developed second thigh denoting power, but not
cumbersome. Moderate angulation at hocks. Cowhocks and splay feet are serious
faults.
Coat
Short and dense, giving good weather protection.
Color
Red, fawn, or brindle. Except for a very small white spot on the chest, white
marking is considered a fault.
Gait
Free, smooth, and powerful. When viewed from the side, reach and drive indicate
maximum use of the dog's moderate angulation. Back remains level and firm.
Coming and going, the dog moves in a straight line. Feet tend to converge under
the body, without crossing over, as speed increases. There is no twisting in or
out at the joints.
Temperament
Fearless and confident yet docile. The dog combines the reliability,
intelligence, and willingness to please required in a dependable family
companion and protector.
Approved February 8, 1992
|
|
English Bulldog Breed Standard
GENERAL APPEARANCE : Smooth-coated, thick set, rather low in stature, broad,
powerful and compact. Head fairly large in proportion to size, but no point
so much in excess of others as to destroy the general symmetry, or make the
dog appear deformed, or interfere with its powers of motion. Face short,
muzzle broad, blunt and inclined upwards. Dogs showing respiratory distress
highly undesirable. Body short, well knit, with no tendency towards obesity.
Limbs stout, well muscled and in hard condition. Hindquarters high and strong
but somewhat lighter in comparison with heavy foreparts. Bitches not so grand
or well-developed as dogs.
BEHAVIOUR / TEMPERAMENT : Conveys impression of determination, strength and
activity. Alert, bold, loyal, dependable, courageous, fierce in appearance,
but possessed of affectionate nature.
HEAD : Viewed from side, head appears very high and short from back to point
of nose. Forehead flat with skin upon and about head, loose and finely
wrinkled, neither prominent nor overhanging face. Projections of frontal
bones prominent, broad, square and high. From stop, a furrow, both broad and
deep extending to middle of skull being traceable to apex. Face from front of
cheek-bone to nose, short, skin wrinkled.
Distance from inner corner of eye (or from centre of stop between eyes) to
extreme tip of nose not exceeding length from tip of nose to edge of
underlip.
CRANIAL REGION :
Skull : Skull large in circumference. Viewed from front appears very high
from corner of lower jaw to apex of skull; also very broad and square.
Stop : Deep, wide indentation between eyes.
FACIAL REGION : Viewed from front, the various properties of the face must
be equally balanced on either side of an imaginary line down centre.
Nose : Nose and nostrils large, broad and black, under no circumstances liver
colour, red or brown; top set back towards eyes. Nostrils large wide and open,
with well-defined vertical straight line between.
Muzzle : Muzzle short, broad, turned upwards and very deep from corner of eye
to corner of mouth. Nose roll must not interfere with the line of layback.
Lips : Flews (chops) thick, broad, pendant and very deep, hanging completely
over lower jaws at sides, not in front, joining underlip in front and quite
covering teeth.
Jaws/Teeth : Jaws broad, massive and square, lower jaw projecting in front of
upper and turning up. Jaws broad and square with six small front teeth between
canines in an even row. Canines wide apart. Teeth large and strong not seen
when mouth closed. When viewed from front under jaw directly under upper jaw
and parallel.
Cheeks : Cheeks well-rounded and extended sideways beyond eyes.
Eyes : Seen from front, situated low down in skull, well away from ears. Eyes
and stop in same straight line, at right angles to furrow. Wide apart, but
outer corners within the outline of cheeks. Round in shape, of moderate size,
neither sunken nor prominent, in colour very dark- almost black- showing no
white when looking directly forward. Free from obvious eye problems.
Ears : Set high-i.e. front edge of each ear (as viewed from front) joins
outline of skull at top corner of such outline, so as to place them as wide
apart, as high and as far from eyes as possible. Small and thin. "Rose ear"
correct, i.e. folding inwards back, upper or front inner edge curving outwards
and backwards, showing part of inside of burr.
NECK : Moderate in length, very thick, deep and strong. Well-arched at back,
with much loose, thick and wrinkled skin about throat, forming dewlap on each
side, from lower jaw to chest.
BODY :
Topline : Slight fall to back close behind shoulders (lowest part) whence spine
should rise to loins (top higher than top of shoulder), curving again more
suddenly to tail, forming arch (termed roach back)-a distinctive characteristic
of breed.
Back : Back short, strong, broad at shoulders, comparatively narrower at
loins.
Chest : Chest wide, laterally round, prominent and deep. Body well-ribbed up
behind. Brisket capacious, round and very deep from top of shoulders to lowest
part where it joins chest. Well let down between forelegs. Large in diameter,
round behind forelegs (not flat-sided, ribs well-rounded).
Belly : Belly tucked up and not pendulous.
ENGELSK BULLDOG AVLSRESTIKTIONER:
Præmieringskrav:
Afkom kan kun stambogsføres såfremt begge forældre før parring er præmieret
med mindst "VERY GOOD" på en FCI/DKK anerkendt udstilling.
HD-og AD krav:
Der er ingen krav om fotografering,men såfremt der i anden anledning er
konstateret D eller E status,kan hunden ikke anvendes i avl.
|
TAIL : Set on low, jutting out rather straight and then turning downwards.
Round, smooth and devoid of fringe or coarse hair. Moderate in length-rather
short than long-thick at root, tapering quickly to a fine point. Downward
carriage (not having a decided upward curve at end) and never carried above
back.
LIMBS
FOREQUARTERS : Forelegs very stout and strong, well-developed, set wide apart,
thick, muscular and straight, presenting rather bowed outline, but bones of
legs large and straight, not bandy nor curved and short in proportion to
hindlegs, but not so short as to make back appear long, or detract from dog's
activity and so cripple him.
Shoulders : Shoulders broad, sloping and deep, very powerful and muscular
giving appearance of being "tacked on" body.
Elbows : Elbows low and standing well away from ribs.
Pasterns : Pasterns short, straight and strong.
HINDQUARTERS : Legs large and muscular, longer in proportion than forelegs,
so as to elevate loins.
Legs long and muscular from loins to hock; short, straight, strong lower
part.
Stifles : Stifles round and turned slightly outwards away from body.
Hocks : Hocks thereby made to approach each other and hind feet to turn
outwards. Hocks slightly bent, well let down.
FEET : Fore, straight and turning very slightly outward; of medium size and
moderately round. Hind, round and compact. Toes compact and thick, well split
up, making knuckles prominent and high.
GAIT / MOVEMENT : Peculiarly heavy and constrained, appearing to walk with
short, quick steps on tips of toes, hind feet not lifted high, appearing to
skim ground, running with one or other shoulder rather advanced. Soundness of
movement of the utmost importance.
COAT
HAIR : Fine texture, short, close and smooth (hard only from shortness and
closeness, not wiry).
COLOUR : Whole or smut, (i.e. whole colour with black mask or muzzle). Only
whole colours (which should be brilliant and pure of their sort). viz.,
brindles, reds with their various shades, fawns, fallows etc., white and pied
(i.e. combination of white with any of the foregoing colours). Dudley, black
and black with tan highly undesirable.
WEIGHT :
Dogs : 25 kgs (55 lbs).
Bitches : 23 kgs (50 lbs).
FAULTS : Any departure from the foregoing points should be considered a fault
and the seriousness with which the fault should be regarded should be in exact
proportion to its degree and its effect upon the health and welfare of the
dog.
Judges are required to strictly adhere to this standard and take the following
faults into consideration :
FAULTS :
" Nose roll overhanging or partly covering the nose.
ELIMINATING FAULTS :
" Aggressive or overly shy.
" Dogs showing respiratory distress.
" Ingrown tail.
Any dog clearly showing physical or behavioural abnormalities shall be
disqualified.
N.B. : Male animals should have two apparently normal testicles fully descended
into the scrotum.
|
|
|
Hofteledsdysplasi
Hvad er hofteledsdysplasi hos hunde?
Hofteledsdysplasi er en arvelig lidelse,
hvor hofteleddet bliver ustabilt. Normalt passer lårbenets
ledhoved nøjagtigt ind i hofteskålen i
bækkenet, så der er en god tæt forbindelse. Men
ved hofteledsdysplasi kan der under opvæksten udvikles
ustabilitet, så hunden får smerter, når den
bevæger sig. Udviklingen af hofteledsdysplasi skyldes et
sammenspil af forskellige faktorer:
Der er altså både genetiske og
miljømæssige faktorer, som spiller ind.
Hvad er symptomerne på
hofteledsdysplasi? Hos unge hunde:
-
Hunden kan være
uvillig til at springe eller gå op ad trapper
-
"Harehop" med
bagbenene under løb, dvs. bagbenene føres frem ved
siden af hinanden i stedet for med det ene forrest
-
Nedsat udholdenhed ved
løb
-
Pludselig opstået halthed på et eller
begge bagben
Hos ældre hunde:
-
Halthed på et
eller begge bagben, som opstår gradvist
-
Besvær med at
rejse sig
-
Stiv gang på
bagben
-
Uvillig til at
gå op ad trapper
-
Muskelsvind af
lårmuskulatur og bagpartsmuskulatur; hunden får et
smalt udseende bagtil
-
Da vægten lægges frem på
forbenene, bliver forkroppens muskulatur mere udviklet
Normalt bækken
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen
hofteledsdysplasi?
Dyrlægen vil undersøge, hvordan din hund
bevæger sig. Bagefter vil han undersøge, om det
gør ondt, når hofteleddene bøjes og
strækkes, og om der er normal bevægelighed i
hofteleddene.
For at stille en nøjagtig diagnose er det
nødvendigt at tage røntgenbilleder af hofterne.
Hvis hunden er meget rolig, kan man godt tage
røntgenbillederne, uden at den er bedøvet. Det
giver dog oftest bedre billeder, og det er også rarere for
hunden, hvis den er bedøvet under optagelserne.
Røntgenoptagelsen sker mens hunden ligger på ryggen
og får sine bagben strakt helt bagud, mens de samtidigt
holdes parallelle. På billederne ser dyrlægen efter,
hvor godt ledhoved og ledskål passer sammen, og hvordan
formen på lårbenshovedet og ledskålen er.
Bækken med hofteledsdysplasi
Fra USA er der introduceret en ny
røntgenundersøgelsesmetode kaldet Penn-Hip, hvor
man undersøger, hvor meget lårbenshovederne kan
bevæges ud og ind af hofteskålene. Under denne
undersøgelse skal hunden altid bedøves. Det
første røntgenbillede tages, mens hundens
lårben holdes fra hinanden med et specielt
hjælpemiddel samtidig med, at knæene presses mod
hinanden. Derefter tager man et billede, hvor
lårbenshovederne bliver presset ind i hofteskålene.
På billederne kan man måle, hvor stor ustabilitet der
er i leddene. Både den gamle og den nye metode bruges i
Danmark. Den nye metode giver en større sikkerhed for,
hvor slappe hofteleddene er, men i Dansk Kennel Klubs regi bruges
stadig den gamle metode. Hvis din dyrlæge er certificeret
til at tage billeder efter Penn-Hip metoden, kan du selv
vælge, hvilken en af metoderne du vil have brugt.
Hvordan behandles hofteledsdysplasi? Hos en
ung ikke-udvokset hund med hofteledsdysplasi kan hofteleddene
godt stabiliseres så meget i løbet af
vækstfasen, at symptomerne forsvinder. Dette er
årsagen til at man først HD-bedømmer hofterne
på udvoksede hunde.
I den akutte fase med smerter vil dyrlægen
behandle hunden med smertestillende medicin og bede dig holde din
hund i ro. Eventuelt skal hundens diæt og træning
lægges om.
En voksen hund med hofteledsdysplasi behandles
som regel med smertestillende medicin. En anden medicinsk
behandling består i at dyrlægen give hunden
brusk-forbedrende medicin som 4 indsprøjtninger, med en
uge imellem. Dette suppleres med kosttilskud. Hvis det ikke
hjælper tilstrækkeligt, eller hvis man vurderer, at
en operation er nødvendig, er der flere muligheder.
-
Man kan fjerne en
muskel, der ligger på indersiden af låret og har
fæste på hofteskålens kant. Det giver
ledhovedet en lidt anden stilling i hofteskålen, så
smerterne forsvinder. Af og til kommer der smerter igen på
et senere tidspunkt efter denne operation.
-
Det kan blive
nødvendigt at save lårbenshovedet af, hvis der er
kommet svære forandringer i hofteleddet. Så får
hunden dét, man kalder en hængehofte. Efter
operationen er det muskulaturen omkring hofteleddet, der
bærer vægten. Operationen bevirker, at benets
bevægelighed mindskes en lille smule, men de fleste hunde
klarer sig alligevel glimrende.
-
Hvis der er tale om
meget slem hofteledsdysplasi, kan man udføre en operation,
hvor bækkenet gennemsaves tre steder omkring
hofteskålen. Bagefter drejes bækkendelen, så
hofteskålen kommer til at ligge mere henover ledhovedet.
Til sidst sættes bækkenet sammen igen med plader og
skruer. Det er en meget dyr operation, der ikke benyttes så
ofte.
-
Der er også
mulighed for at erstatte hofteskål og ledhoved med et
kunstigt led ligesom på mennesker. Metoden er god, men
dyr.
-
I de seneste år er det blevet mere
populært at indlægge guld i akupunkturpunkter omkring
hofteleddet. Fordelen er, at man ikke skal skære i hunden.
Guldstykkerne lægges ind via en kanyle, som placeres i
akupunkturpunkterne. Metodens effektivitet er endnu ikke
klarlagt, men undersøges stadig.
Hvad er fremtiden for din hund, hvis den har
hofteledsdysplasi? For den unge hund (yngre end 12
måneder) med smerter, der får konstateret
hofteledsdysplasi, ser man af og til, at hofteleddet stabiliserer
sig under den videre opvækst, så hunden bliver
symptomfri. Men hunden kan i løbet af nogle år
få symptomer igen, og så må man overveje
behandlingsmulighederne igen.
Mange ældre hunde med hofteledsdysplasi kan
hjælpes med smertestillende midler. Som nævnt i
afsnittet om behandling af hofteledsdysplasi ovenfor, er der
mange behandlingsmuligheder, så chancen for at få en
velfungerende hund er god. Der findes dog nogle
håbløse tilfælde, som ikke kan
hjælpes.
Det skal pointeres at hunde, der får
konstateret hofteledsdysplasi, ikke bør bruges i avlen.
Der er over hele verden iværksat programmer, som skal
afdække hvilke hunde, der har hofteledsdysplasi og derfor
ikke må bruges til avl.
Hvorfor får hunde
hofteledsdysplasi? Hofteledsdysplasi er det, man
kalder en multifaktoriel lidelse. Det vil sige, at der både
er genetiske og miljømæssige faktorer, som spiller
ind. Der er mange forskellige gener, der har betydning for
lidelsen, så avlsprogrammer, der skal afskaffe
hofteledsdysplasi, er vigtige.
I opvæksten har foderets
sammensætning stor betydning for udviklingen af
hofteledsdysplasi. For stor væksthastighed og ubalance i
mineralsammensætningen disponerer for lidelsen. Det er
især for meget kalk og forkert kalcium-fosfor forhold i
foderet, der har betydning.
Overdreven motion og træning af unghunde
øger risikoen for hofteledsdysplasi, og for alle hunde er
overvægt i høj grad med til at forværre
tilstanden.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få
hofteledsdysplasi? Det er især store hunde,
der har problemer med hofteledsdysplasi. Her kan bl.a.
nævnes schæfer, retriever, rottweiler,
sanktbernhardshund og ruhåret hønsehund.
Anden viden om hofteledsdysplasi I 2001
bedømte DKK ialt 3242 sæt røntgenbilleder af
hunde fotograferet for HD.
Resultaterne fra de racer, hvor mere end 50 hunde
er fotograferet, afslører, at:
-
72% af Flatcoated
Retriever havde A hofter
-
65 % af Collierne
havde A hofter
-
61% af de
Ruhårede Hønsehunde havde A hofter
-
60% af Cocker Spaniels
havde A hofter
-
59% af Broholmerne
havde A hofter
-
57% af Border Collies
havde A hofter
-
57% af Labrador
Retrievere havde A hofter
-
49% af rottweilere
havde A hofter
-
37% af Berner Sennen
havde A hofter
-
37% af Schäfere
havde A hofter
-
33% af Golden
Retrievere havde A hofter
-
29% af New
Foundländere havde A hofter
-
18% af Islandske Fårehunde havde A
hofter
|
|
|